Spejdernes Lejr 2022 - Bæver

Aktivitetsdato: 
28/7 til 30/7
Gruppe: 

Årets sommerlejr bliver en af de helt store spejderoplevelser nemlig deltagelse i Spejdernes Lejr i Hedeland ved Roskilde, hvor flere end 30.000 spejdere fra hele Danmark og fra venskabsgrupper i udlandet samles for at dele spejderglæden.

Selve lejren varer fra lørdag d. 23.7. til og med søndag d. 31.7., hvor bæverne deltager fra torsdag d. 28.7. til lørdag d. 30.7.

På lejren deler vi lejrplads med resten af gruppen, hvor vi sover i telt og laver fælles mad over bål. Gruppens lejrplads ligger ved siden af de andre spejdergrupper fra Hillerød. I løbet af lejren vil vi deltage i forskellige aktiviter målrettet bævernes aldersgruppe, og der vil også være tid til, at vi sammen udforsker lejren på egen hånd.

Afrejse: Torsdag d. 28.7. kl. 09:00.
Vi mødes på Frydenborg, hvor vi kører i samlet flok til lejren. Vi sørger for transport af bævernes bagage. Pakkeliste udleveres efter tilmelding.

Hjemrejse: Bæverne skal hentes på lejren, derfor  inviterer vi jer forældre til at komme lørdag d. 30.7. kl. 14:00 og opleve lejren sammen med os. Vi spiser aftensmad sammen på vores lejrplads, hvorefter der er afslutningslejrbål for hele lejren. I er velkomne til at blive til lejrbålet, men hvis jeres børn er for trætte, er det selvfølgelig også i orden at køre hjem inden.

Pris: Den oprindelige pris for deltagelse er 1.040 kr. Gruppen giver et tilskud til hver spejder på 550 kr., hvorfor den endelige pris for deltagelse kun er 490 kr.

Tilmelding: Senest 20. april

Betaling: Lejrafgiften på 490 kr. overføres til gruppens konto samtidig med tilmelding. Husk at angive spejderens navn og enhed.

Reg.nr. 1551
Kontonr. 3543 086 924

Mange spejderhilsner
Michael & Mette

Navn på den som skal deltage.