Adventurelejr 2019, Trop og Juniortrop

Aktivitetsdato: 
6/7 til 13/7
Gruppe: 

Skal du med på den mest sindsoprivende, spændende og meste fantastiske sommerlejr i mands minde?
Kan du huske, hvordan man binder et dobbelt halvstik? Hvis ikke, kan du få det genopfrisket, når du bygger din tømmerflåde sammen med dine spejder - venner. Når fartøjet under kyndig vejleding er snøret sammen, kan du lægge fra og i bedste Huckleberry Finn-stil flyde ned ad den smukke Klarelv - Sveriges svar på Mississippi-floden. Overnatning foregår på en campingplads eller lejrplads. Vi har mulighed for at fiske fra flåden eller lægge til ved en sandbanke og tage en frisk dukkert. Alle tømmerflåder får en kano med så den kan vi frit benytte undervejs på vores tømmerflådetur.

Dag 1: Transport til Klarelven
 

Dag 2: Ankomst til Gunnerud

Man mødes på samlingspladsen i Gunnerud kl. 17.00. Hvis man er ankommet i bil, parkerer man bilen her. På samlingspladsen i Gunnerud vil der være andre deltagere (af forskellige nationalitet), som har valgt at starte turen samme dag som jer. De lokale svenske guider vil informere om tømmerflådebygning, tømmerflådefærd og den svenske allemandsret.

Dag 3-5: Bygning af tømmerflåde og tømmerflådefærd

Man skal tilbagelægge en af to ruter ad Klarelven (lokalt i Sverige får I besked om hvilken af de to ruter som I skal tilbagelægge):

  • Nordruten: Fra Branäsäng til Osebol (ca. 50 km)
  • Sydruten: Fra Osebol til Gunnerud (ca. 50 km)

Efter morgenmaden vil deltagere på "Sydruten" blive kørt ca. 50 km til Osebol. Deltagere på "Nordruten" kører i egen bil til Osebol (såfremt man er ankommet i bil). Her parkeres bilen og man kører i fælles bus til Branäsäng.
På elv-bredden (i Osebol eller Branäsäng) bygger man sin tømmerflåde. Her ligger tre meter lange rafter, som kun ved hjælp af reb snøres sammen til en gedigen tømmerflåde. Bygningen af tømmerflåden foregår i vandet. På byggepladsen er der dygtige svenske instruktører, som guider og giver gode tips, så I får lavet en god og stabil tømmerflåde. I de næste dage vil denne 18 kvadratmeter store tømmerflåde være jeres hjem. Om eftermiddagen er I klar til at drage af sted ned ad elven.
På tømmerflåde-færden er der god mulighed for at se vilde dyr og for at fiske. Undervejs på turen kan man også komme ud for udfordringer som f.eks. hvis man møder en sandbanke.
Flyde-tiden med tømmerflåde kan variere afhængig af vandstanden i elven. Jo højere vandstand, desto hurtigere flyder tømmerflåden. Flyde-tiden kan være mellem 17 og 39 timer.
Natten tilbringes i telt eller under teltdug enten på den velfortøjrede tømmerflåde eller på land. Langs elven kan man benytte sig af allemandsretten og slå lejr, når man ser et hyggeligt sted langs elven. Enkelte steder langs Klarelven er der campingpladser, men man må være opmærksom på, at campingpladserne ikke ligger med en afstand, så man kan overnatte på campingplads hver nat

Dag 6: Ankomst til Osebol eller Gunnerud

I løbet af dagen ankommer man til Gunnerud, som er endemålet for tømmerflådefærden ad "Sydruten" eller til Osebol, som er endemålet for tømmerflådefærden ad "Nordruten". Ved ankomst til endemålet skal I skille tømmerflåden ad og aflevere det lejede udstyr (i samme stand som da I modtog det). Udstyret skal afleveres senest kl. 17.
Her slutter turen, og I vil være en stor naturoplevelse rigere.

Dag 7: Transport hjem

 

Praktiske informationer

Pris: 3.750 kr. Deltagerbetalingen indsættes på konto nr.: 6887727854 reg.: 2276 senest d. 30. 03.2019
HUSK ved overførslen at skrive BARNETS NAVN og ENHED!

Seneste tilmelding: 01.03.19 ved overførsel er tilmeldingen til sommerlejren bindende.

Spejderne er allerede nu i gang med at indsamle penge, som udelukkende går til at sænke deres deltagerprisen, blandt andet ved at sælge korps lodsedler, indsamling af flaskepant, og evt. sponsorater til turen. Der er indtil videre samlet over 1000 kr. ind på nuværende tidspunkt.

Vi skal op på at have 10 deltagende spejdere for at denne sommerlejr kan gennemføres. I tilfældet af for få tilmeldte til sommerlejren, vil vi lave et nyt oplæg til en anden sommerlejr, dog stadig i samme tidsperiode.

Har man indbetalt til adventurelejren og den ikke bliver gennemført, gør vi opmærksom på at beløbet selvfølgelig bliver refunderet.

Navn på den som skal deltage.