Klansærpræg
Efter at klanen havde skiftet navn til Le Klan Qui Rit, var der brug for lidt fornyet branding samt en masse lir, der kunne fortælle, hvem vi er. Vi kastede os derfor over alle tænkelige former for klansærpræg, såsom tinstøbning af knapper med logo, trylledejs-logo'er m.m.. Nedenfor ses nogle af de mere brugbare resultater af vores udfoldelser.
Kager
Du er hvad du spiser - ergo måtte vi lave kager med vores nye logo på!
Vimpler
Vi har selvfølgelig også fremstillet vimpler i lange baner, så selv en simpel lejrplads kan tage sig godt ud med få anstrengelser. Som det ses på billedet nedenfor, er Le Klan Qui Rit glade for alle farver!
Liggestole
I den mere unikke ende har vi kreeret liggestole til lejrbrug. Der er tale om et "hylster" hvori ens medbragte liggeunderlag benyttes som fyld. Dermed opnås ekstra lejrkomfort med en meget begrænset mængde ekstra oppakning.
Som det ses, er der tale om rene kunstværker, både set forfra og bagfra.
T-shirts
En klan er ikke en rigtig klan uden T-shirts med klanlogoet på. Her er der fremstillet t-shirts ved hjælp af silketrykrammer og stoffarver - en teknik der også egner sig til flerfarve-tryk.