Sommerlejren i 1999 var en gruppesommerlejr på "Farmen" i Karrebæksminde

Sommerlejren i 1999 gik til "Farmen" ved Karrebæksminde.

Lejren varede fra lørdag d. 26. juni til fredag d. 2.juli.

Farmens adresse er: Strandbakken 82, Klinteby, 4736 Karrebæksminde.

Denne sommelejr var en rigtig gruppe sommerlejr. Det vil sige, at alle enheder fra gruppen deltog - fra bævere til seniorspejdere. Bæverne dog først fra onsdag d. 30. juni.

Alt i alt havde vi en god lejr med vejr lige fra regn til sol.

Transporten til Karrebæksminde foregik i en lejet bus, så vi startede på Frydenborg med at synge spejdersangen inden vi gik ind i bussen.

Vel ankommen til "Farmen". Nu skal lejren opbygges og her gælder det juniorspejdernes og spejdernes telte. Spejderpatruljen er yderst til højre.

Efter teltslagning skal der pioneres.

.... og graves huller,.....

men der skal også være plads til lidt sjov.

I køkkenet er der travlhed. Selvom juniorer og spejdere selv laver mad over bål, så skal maden fordeles og ulvene (og senere bæverne) skal have maden lavet.

Nu begynder lejren at tage form.

Så er vi nået til madtid den første dag. Det er godt nok vådt !

Så er det tid til madlavning - mere eller mindre i tørvejr.

Ulvene derimod, spiser inde i hytten.

Lejrbål kan også holdes indendørs med mange sjove lege.

Hvis en spejder-patrulje glemmer sin patruljestander et sted. Ja - så kan man finde den de mærkeligste steder bagefter. Et yndet sted at gemme den er i toppen af flagstangen.

Søndag morgen. Traditionen tro tager vi til gudstjeneste i den nærmeste kirke. Her er vi på vej med fanerne forrest.

Normalt står vi fanevagt under gudstjenesten.

.... og så er det tid til leg !

Sådan en kasse drage kan godt være noget af en udfordring.

Hver morgen skal flaget op og hver dag skal det ned igen. Man skiftes, så alle får prøvet.

Så er lejren færdigbygget.

Samlet om lejrbålet udenfor.

Som regel foregår der mange sjove ting ved et lejrbål.

Hver morgen startes med et morgenløb. Spejderne må ikke gå ud af teltene før kl. 7:00, hvor der fløjtes (det er smart fordi man så ikke blive vækket af brændehugning og lign. kl. 5:30). Derefter går det hurtigt, idet de allesammen (normalt) ligger klar med tøjet på og springer ud når fløjten lyder, men det sker da også, at der er nogen der ikke er vågnet. 

For at sikre sig, at der holdes nogenlunde orden på lejrpladserne og i teltene afholder lederne inspektion 1-2 gange om dagen på faste tidspunkter. Alt skal være ryddet og i orden til disse inspektioner. Spejderne melder klar udenfor lejrgrunden og lederne inspicerer så, at alt er som det skal være og påtaler evt. problemer (såsom telte der ikke er opsat rigtigt så det vil regne ind).

Selv om ulvene sover indendørs, så foregår der også meget udendørs. Her har de bål.

Her er det tovtrækning. Jeg kan godt røbe, at ulvene vandt.

Blandt juniorspejderne foregår der også en masse. Her er de lige begyndt på noget storpionering....

Hvad kan det mon være ???????

En karrusel - selvfølgelig. Der kan komme god fart på, så det er rigtig sjovt.

En vippe blev det også til.

Boldspil bliver det også til. Volley plejer at være populært.

Spejdere skal i løbet af en sommerlejr på hike. En hike er en vandretur der for de store varer ca. 24 timer. De går med oppakning og overnatter uden for lejren. Juniorspejderne, som er mellem 10-12 år, går normalt hiken sammen med deres ledere.

Mens nogle er på hike foregår der stadig noget i lejren. Her er spejdertroppens ledere i gang med at lave frokostbrød med ulvene. Man tager dejen og pakker pålægget ind i dejen. Derefter bages det over bålet til dejen er færdig. Spises mens det er varmt.

Ulveflokken har bygget en forhindringsbane og floklederen skal naturligvis løbe den igennem - også selvom man skal ned i mudderet under baljen (der er også vand i baljen).

Juniorspejderne og spejderne er nu nået til deres overnatningssted. Juniorspejderne (i forgrunden) har bygget en stor bivuak til alle. Spejderne i baggrunden er igang med at bygge deres bivuak.

Mens de fleste spejdere er ude på hike er bæverne (6-8 år) ankommet til lejren. De skal være med de sidste 3-4 dage.

Sådan en hike midt i juli måned kan godt være varm. Spejderpatruljen her tager sig et hvil mens de nærstuderer kortet. "Hvor skal vi hen nu ?"

Her er det bæverne der er på hike. Bævernes hike er en gå tur på op til 10km. Ikke dårligt af børn på 6-8 år - og de kan sagtens klare det.

Juniortroppen er vel tilbage i lejren. Nu skal der hugges brænde til bålet.

Inden gryden kommer på bålet bliver den fedtet ind i brun sæbe. Det gør det meget nemmere at rengøre den bagefter. Alt det sorte kan så fjernes med en renslet.

Så skal gryden over bålet. I dette tilfælde er bålet hævet op over jorden og hedder så en "gammel mands ild" (så behøver man nemlig ikke bukke sig).

Man kan også gå i sauna. Her er det en sauna bygget af en presenning. Presenningen gøres fast til jorden hele vejen rundt. Midten hæves så man kan sidde derinde. Nogle store sten er i mellemtiden opvarmet i et godt bål og bæres nu ind i sausaen. Man kan selvfølgelig hælde vand på stenene. Husk bare, at man ikke må bruge flintesten da de springer.

Ulvenes hike er også en endagstur. Først går de allesammen 30km. Om aftenen tager de så på en ekstra tur på 10km således at de kommer op på ialt 40km. Her er det holdet til de 40km der er på vej afsted.

En ting som spejderne lærer er førstehjælp. Dette skal naturligvis også afprøves på aktiviteter og her er en af spejdertroppens ledere "offer". Her er det en pulsåreblødning som spejderne lige er ankommet til. (PS.: Blodet er kunstigt).

Her bygges både.

Her laves plankefisk hos juniorspejderne. Fisken steges af strålevarmen.

Bæverne laver også mad over bålet nogle gange. Her er det stegespyd der igang.

Et lejrbål antændt med "special effects". Optændingen er udformet som en tveje (vandrestav) med 2 finske komfurer i baggrunden som fakler. Det kan dog ikke anbefales i tørkeperioder.

Ved et lejrbål foregår der mange lege og konkurrencer. Her er det en konkurrence i hurtigst muligt at mumificere en person vha. toiletpapir.

Et lejrbål afslutter vi normalt ved at stå i ring og synge "Nu flyver mørkets fugle ud".

Det er ikke alle der kan huske eller kender et flagknob endnu. Så må der en hjælpende hånd til.

Sidste dag på lejren. Vi har en fælles temadag, hvor emnet er Asterix og Obelix (og Idéfix).

Med sådan et emne er der masser af aktiviteter at lave. Her er det fremstilling af bue og pil samt skydning af vildsvin (den sorte klump).

En galler skal naturligvis også have et skjold.

Miraculix laver trylledrik af skovens urter og bær (det smagte faktisk godt).

Obelix står for træningen i bautasten-kast (PS.: Indtag først trylledrik).

Her er der bygget en romersk stridsvogn og der er fuld fart på gennem skoven. 

Det kan godt være sokkerne bliver lidt beskidte på sådan en tur, men vi har det ihvertfald sjovt.

Pludselig er lejren slut og det hele bliver taget ned igen og lagt på bilen til hjemtransport.

Tilsidst sluttede vi af med en kæmpe grillbanket. Forældrene var ankommet og inden alle kørte hjem skulle vi have stegeben. Her er alle benene lagt på kæmpegrillen, der består af en kæmpe ramme ophængt på 4 stolper (med variabel højde). Inde i rammen er der så udspændt et net af ståltråd hvorpå stegebenene ligger. 

Så er det spisetid - spejdere og forældre.

Alle har spist og vi samles om flagstangen for at tage flaget en sidste gang inden vi kører hjem.

 

Tak for en god lejr !

 

P.S.

Den store "dille" bl.a. lederne i år var kaffebrygning på et finsk komfur. Der skæres nogle dybe riller fra den ene ende i en kævle (evt. med motorsav). Rillerne skal krydse midten. Derefter hældes lidt lampeolie ned i midten og der tændes. Inden brænder indefra i rillerne og ud. 

Stil kaffekanden på toppen og hæld groftmalet kaffe i når det koger.